Wellington

Vi er nu kommet til Wellington, som er New Zealands hovedstad. Her har vi kun fridage, meget rart selv at kunne vaelge om man vil lave noget eller bare slappe af.
Igaar soendag d. 15/3 var vi en lille gruppe som foerst tog paa national museet, hvilket var gratis (ellers havde vi nok ikke gjort det), og det var egentlig ogsaa ret kedeligt. Senere paa dagen tog vi op til Botanisk have, her koerte vi med sporvogn op, en lille hyggelig tur. I Botanisk have fandt vi hurtig en graesplane og laa bare og solede os. Vi er lige nu halvvejs paa vores rundrejse og i morgen (tirsdag) tager vi til Nelson, som ligger paa sydoen, her begynder det snart at blive lidt koeligere i vejretm da efteraret er lige om hjoernet, saa nu skal den sidste sol nydes i NZ, inden vi tager til Thailand om cirka en maaned - tiden flyver afsted, saa uhyggeligt, inden jeg ser mig om, er jeg jo hjemme ved jer alle sammen igen :D

Jeg kan ikke lige faa oploaded billeder, det driller lidt, men det skal nok komme snart!

Tongariro Alpine Crossing

Mount Doom, med sne paa toppen, smukt.

Fredag den 13/3, uhh..
Dagen startede tidligt, for det foerste skulle vi op og synge foedselsdags sang for en fra holdet, men derud over var det ogsaa fordi vi skulle ud at gaa. Vi skulle gaa Tongariro Crossing, 19,4 km. op og ned, jeg havde glaedet mig rigtig meget til turen og var forberedt paa at det ville blive en haard tur. Da vi startede tidligt om morgenen havde vi lag paa lag toej paa, men naar det gaar op og ned hele tiden og man skal op af hundred trapper eller flere af en omgang, bliver det altsaa varmt. Saa vi smed lidt af vores toej, for lidt senere at tage det paa igen. Vi kom jo hoejere og hoejere op og her blev det altsaa koldere og koldere, paa med hue og handsker igen.
Paa straekningen her kom vi forbi det bjerg der er med i Ringenes Herre, mount Doom, vi var nogle stykker der havde aftalt at gaa derop, men vi havde ogsaa faaet at vide at vi kun skulle goere det hvis det var klart vejr og vi kunne se toppen. Men buschauffoeren frarradede os det, baade fordi det ikke var klart vejr og fordi at der var faldet sne, saa det ville vaere for farligt at gaa der op. Egentlig er jeg ret glad for at vi ikke kom der op, for resten af turen var benhaard, dog ikke saa haard som forventet, men.. Selvom det er en haard tur, glemmer man det helt naar man gaar i saa smukke omgivelser. Bjerge med sne paa toppen, som man kun ser paa billeder og i film, det har jeg altsaa set i virkeligheden - det var saa fantastisk smuk. Mount Doom som er et af de hoejeste bjerge i det omraade var meget svaere at se pga. skyer, men nogle gange kom den frem og hvor den fantastisk.
Igennem hele turen, saa vi alle sidder af New Zealands natur, der var noget der lignede vores hede i lille Danmark, med lyng osv, herefter kom de fantastiske bjerge og til sidst kom vi til at gaa i noget lignende en regnskov. 19,4 lange frivillige km., men hvor er jeg glad for jeg gjorde det, det var saa flot, man skal selv opleve det!

Efter en saa lang tur, havde vi bestilt bord paa en resturant, saa vi ikke selv skulle ti at lave mad - dejligt. Og oven i koebet med en dessert og kage (foedselsdags kage), puha! Denne nat sov man godt efter en 6 timers lang gaatur.

Black Water Rafting/Black Abyss

Onsdag den 11/3 tog vi med bus, endnu engang, til en meget lille by Waitomo. Her skulle vi kun have en enkelt overnatning, lidt aergeligt, for her var swimmingpool! Men grunden til vi skulle have en overnatning her, var at vi skulle ud at black water rafte. Mit hold skulle afsted torsdag kl. 10 og saa fem timer frem. Det hel skulle foregaa i grotter, hvilket jeg ikke var glad for, smaa gange er bare ikke mig og allerede fra starten maatte jeg overvinde min indre angst for at sidde fast. Vi skulle rapelle 40 meter ned, bare for at komme ned i grotten, jeg havde faaet at vide at hullet vi skulle rapelle ned i var stort og ville blive bredere. Men, lige pludselig blev hullet mindre og jeg skulle bare ikke videre, det var forfaerdelig at haenge i en snor og ikke kan komme op igen og saa gaar man bare i baglaas. Men med hjaelp fra guiden kom jeg ligesaa stille igennem det hul og lige i det jeg begynder paa hullet, foeles det som om min hjelm saetter sig fast - puha, jeg goer det aldrig igen, men klarede da denne gang.
Da vi var kommet ned i grotterne, var det mest bare hyggeligt, vi sejlede i vandet i gummiringe, hvor der saa blev serveret varm kakao og kage for os, og vi er stadig i grotten. Her sad vi saa og sang vores national sang, 40 meter under jordens overflade, det er sgu en speciel oplevelse. Imens vi sang og hyggede, kiggede vi ogsaa paa glowworms, som er orm der lyser op, faktisk er det deres affoering der lyser, virkelig flot.
Nogle steder kom der nogle smaa gange vi skulle krybe os igennem, her kunne jeg vaelge et lidt stoerre hul hvis jeg ville, men nej, jeg skulle igennem det lille hul og gjorde det ogsaa.
Det eneste jeg ikke gjorde, var at kravle ind i et lille hul, for derefter at skulle kravle op mod et vandfald, her tog jeg og nogle andre en anden vej ud af grotten - skoent endelig at se dagslys igen.
I dag er jeg glad for at jeg tog med paa turen, men den dag var det det vaerste jeg havde roddet mig ud i. Og egentlig vidste jeg godt at turen ville faa mig til at overskride nogle graenser, jeg meldte mig foerst til i sidste oejeblik, fordi jeg ikke var sikker paa om det var noget for mig. Men fedt jeg gjorde det, nu er jeg blevet det staerkere og har endnu en oplevelse med mig videre.

White Island

Tirsdag den 10/3 skulle vi 14 til White Island, en aktiv vulkan oe. Det var egentlig ikke mening jeg skulle med, men da Johan saa hellere ville til Hobiton, koebte jeg hans tur, hvilket jeg slet ikke fortryder. Forestil jer en hel oe med en masse aske, bjerge det ryger op af og kogende vand ved siden af een, det var saa facinerende. Og alle de farver der var, der var specielt en gul farve der var meget dominerende, farven skyldets at der er saa meget syre (sulfat). Sulfaten gjorde ogsaa at det lugtede helt vildt meget, specielt naar vi kom til at gaa ind i en damp, vi var heldigvis udstyret med gasmaske og hjelm. Hjelmen var vigtig, men gasmasken bestemte vi selv om vi ville bruge - jeg var nu meget glad for min. Ude paa oen fik vi en rundvisning, meget spaendende faktisk, sidst der havde vaeret udbrud (lille), var vidst i 2000, hvilket var det der gjorde at oen lige pracis saa ud som den gjorde nu.
Vi stoppede op ved et lille vandhuld, med kogende vand/mudder, det var svaert at faa billeder af, saa en fra holdet ville lige proeve fra en anden vinkel og saa synkede hun i med det ene ben. Vi havde lige faaet at vide hvor varmt og syreholdigt det var dernede, puha, men heldigvis kom hun hurtig op igen og fik en masse vand ud over sig, heldigt hun havde vandrestoevler paa, ellers var det maaske gaaet meget vaerre. Ellers gik resten af turen godt og jeg er saa glad for at jeg fik muligheden for at komme med - det var en fantastisk flot oplevelse!


Saa flotte var vi.

Lugten (som raadne aeg) fra vulkanenoen havde vi ogsaa i den by hvor vi var indkvarteret, Rotorua. Det skyldes at byen er omgivet af vulkaner og har en masse geisher (damp der stiger op fra mudder, der koger) og saa laenge der var gang i de geisher, frygtede indbyggerne ikke at bo i Rotorua, for det tager trykket fra vulkanen. Men den da geisherne stopper, da skal indbyggerne begynde at frygte for et vulkanudbrud.

Den sidste uge i smukke Paihia

Vi starter lige ved soendag den 1. marts, en rigtig stille dag, med vildt godt vejr, som det jo heldigvis er de fleste dage. Vi gik ned til stranden tidlig paa dagen og laa og noed det der. Herefter blev jeg spurgt om jeg ville med op og parasaile og hvem siger lige nej til det?! Ikke mig, vi fik det til halvpris, saa det var bare om at slaa til. Selve baadturen var en oplevelse, man kunne hoerer hvordan boelgerne bare slog mod den og vandet sproejtede op - fedt! Inden Lene og jeg skulle op, var der 2 andre par, saa vi fik lige lov at se hvordan det hele skulle foregaa og selve starten saa lidt vild ud. Med lidt sommerfugle i maven blev det vores tur og saa gik starten, men det var jo slet ikke saa slem, en stille og rolig start, hvilket resten af turen ogsaa blev. Vi sad 800-1200 ft. over havet og kunne se ud over hele Bay of Island, en fantastisk flot udsigt, virkelig en dejlig oplevelse. Naar vi saa kom for taet paa vandet, speedede baaden bare op og vups!, saa var vi oppe igen.

De 3 naeste dage var vi i skole, hvor vi skulle have maori undervisning, noget som ingen andre turister faar mulighed for, saa her var vi lige lidt heldige. Foerste dag var lidt kedelig, alt for mange historieoplysninger osv., men det hoerer jo selvfoelgelig med.
Tirsdag skulle vi laerer en masse danse og kampsange, som vi saa skulle bruge onsdag, hvor vi skulle ud i deres lille samfund og kigge.
Maorier er det oprindelige folk fra NZ og derfor har de nogle meget anderledes traditioner. Onsdag blev en rigtig spaendende dag, med rigtig mange indtryk. Vi startede i maraien, som er deres helligehus, hvor vi var med til at gennemfoere en cermoni, hvorefter vi fik en rundvisning paa hele pladsen. Alt havde en historie bag sig, det var saa spaendende. Vi skulle spise middagsmad hos dem, hvilket vi hjalp med at lave, herefter skulle vi fremvise vores nylaerte-maori-dansetrin og vi var gode. Tilsidst skulle vi vise en dansk sang med bevaegelse, hvilket blev "En lille and med vinger", og de indfoedte synes vidst vi var lidt maerkelige (forstaaeligt nok :P) - men det var sjovt.

Saa kommer vi til min 2-dags surftur, torsdag og fredag. Jeg vaagnede torsdag og det stormede og regnede helt vildt, jeg taenkte bare at vi da ikke kunne surfe i det vejr, det ville vaere for farligt. Men nej, vi blev hentet kl. 10 og koerte lidt laengere nordpaa, turen var lidt traels med bakker og sving hele tiden. Da vi kom fik vi en nutellamad, uhm... Og saa var det paa med vaadedragterne og fat i et board ogsaa afsted til stranden i stormvejr. Det var simpelthen bare saa haardt at gaa ned til stranden og boarded hamrede bare ind paa hoften, oev! Og ikke nok med at vi skulle kaempe med at komme derned, saa kaempede vi ogsaa bare for at komme ud i vandet, da der jo var mega boelger og saa var der en vild understroem. Men vi kom ud og fangede boelgerne, det var bare traels at det tog 2 min. at kaempe sig derud og saa 20 sek. for at komme ind igen, men det var fedt!
I starten surfede vi jo bare ind til stranden paa maven, men inden dagen var omme fik vi nogle redskaber til at komme op og staa.. Men det er nemmere sagt end gjort. Jeg naede kun op paa knaerne foerste dag - oevelse goer mester. Vi endte dog med at gaa lidt foer hjem, da det simpelthen blev for vildt med vejret, saa vi gik istedet ned i en aa og legede lidt med boarded.
Aftenen brugte vi paa at see Ringenes Herre 3, jeg har aldrig set nogen af dem foer, men den halvanden time jeg saa var da okay og vi skal jo ogsaa ud at gaa paa nogle af de omraader, hvor filmen er blevet optaget paa.
Fredag morgen stod vi op ved en 9 tiden og straks efter morgenmad skulle vi ned at surfe igen og denne dag var det bare op at staa med det samme. Det lykkedes faktisk rimelig hurtig for mig, inden middag havde jeg i hvert fald vaeret oppe at staa en del, ikke saa lang tid, men jeg stod op!!! Efter en dejlig middagspause skulle vi igen ud, og jeg blev jo bare bedre og bedre, saa det blev saa fedt tilsidst. Bare at staa paa en boelge og komme helt ind til stranden paa den maade, YES! Jeg foelte mig faktisk rigtig god tilsidst :D
At surfe har virkelig vaeret en af de bedste oplevelser indtil videre, men nej hvor er man da oem i hele kroppen dagen efter, men man maerker det jo ikke ude i vandet.

Da vi kom hjem, skulle vi have gang i en party, sidste bytur i Pahia. Jeg var saa traet efter surfturen, men det blev en rigtig god aften alligevel.
Loerdag stod vi foerst op ved en 10 tiden og efter en potion havregroed, som Lea og jeg faar hver morgen (nemt og billigt = flere penge til oplevelser) tog vi 8 piger til Russel. En lille havneby der ligger 20 min. i baad fra Pahia. Russel var engang New Zealands hovedstad og her fandt vi ogsaa den foeste kirke, lille hyggelig gammel by. Her fik vi middagsmad og var saa heldig at opleve et maorishow, hvor de dansede og sang, som vi tidligere havde gjort.

Imorgen (soendag) tager vi hul paa vores tur ned gennem NZ, hvor vi ogsaa skal ned paa sydoen.