White Island

Tirsdag den 10/3 skulle vi 14 til White Island, en aktiv vulkan oe. Det var egentlig ikke mening jeg skulle med, men da Johan saa hellere ville til Hobiton, koebte jeg hans tur, hvilket jeg slet ikke fortryder. Forestil jer en hel oe med en masse aske, bjerge det ryger op af og kogende vand ved siden af een, det var saa facinerende. Og alle de farver der var, der var specielt en gul farve der var meget dominerende, farven skyldets at der er saa meget syre (sulfat). Sulfaten gjorde ogsaa at det lugtede helt vildt meget, specielt naar vi kom til at gaa ind i en damp, vi var heldigvis udstyret med gasmaske og hjelm. Hjelmen var vigtig, men gasmasken bestemte vi selv om vi ville bruge - jeg var nu meget glad for min. Ude paa oen fik vi en rundvisning, meget spaendende faktisk, sidst der havde vaeret udbrud (lille), var vidst i 2000, hvilket var det der gjorde at oen lige pracis saa ud som den gjorde nu.
Vi stoppede op ved et lille vandhuld, med kogende vand/mudder, det var svaert at faa billeder af, saa en fra holdet ville lige proeve fra en anden vinkel og saa synkede hun i med det ene ben. Vi havde lige faaet at vide hvor varmt og syreholdigt det var dernede, puha, men heldigvis kom hun hurtig op igen og fik en masse vand ud over sig, heldigt hun havde vandrestoevler paa, ellers var det maaske gaaet meget vaerre. Ellers gik resten af turen godt og jeg er saa glad for at jeg fik muligheden for at komme med - det var en fantastisk flot oplevelse!


Saa flotte var vi.

Lugten (som raadne aeg) fra vulkanenoen havde vi ogsaa i den by hvor vi var indkvarteret, Rotorua. Det skyldes at byen er omgivet af vulkaner og har en masse geisher (damp der stiger op fra mudder, der koger) og saa laenge der var gang i de geisher, frygtede indbyggerne ikke at bo i Rotorua, for det tager trykket fra vulkanen. Men den da geisherne stopper, da skal indbyggerne begynde at frygte for et vulkanudbrud.