Oe rundtur paa Koh Samui, 16. og 17. april 09 + dykkerceritifikat

Den vender lige en smule forkert, men bare brug fantasien :P


Efter en fridag paa Koh Samui, skulle vi ud og se oen. Vi koerte i jeep, allerede der en super fed tur. Vores foerste stop var ved nogle sten, som skulle forstille noget - I kan jo se om i kan se hvad, den ene er nok lidt lettere en den anden, men der er en forbindelse mellem dem. Faktisk var det et meget flot sted og rigtig laekkert vejr, godt vi koerte i aabne jeep, ellers havde vi ikke overlevet, det var varmt!
Naeste stop var ved et tempel, hvor der bl.a. var en muminiseret munk, som var i et glasmuntrom, han var doed i den stilling han sad i (skraederstilling), for 40 eller 50 aar siden. Ved dette tempel fik vi en lille spaadom med paa vejen, det var meget sjovt - jeg faar succes, saa ved I det :P
Paa denne tur var vi ogsaa ved et flot udsigtspunkt og en meget smuk have, hvor der var en masse skulpturer, det var virkelig flot.
Sidste stop denne dag var et sted, hvor vi saa hvordan de lavede karry, vi fik endda lov til at smage paa det og nej, det er ikke lige som dansk karry, det er vildt staerkt, men saadan er thailandsk mad bare. Og Thailandsk mad er forresten ikke lige mig! Ved dette stop saa vi ogsaa hvordan de har aber til at arbejde for dem i kokostraer, aberne hopper med glaede op i traerne og piller kokosnoedder ned, virkelig dygtige dyr. Eftermiddagen blev brugt med dyk i poolen, hvor vi lavede en masse oevelser, super sjovt og jeg blev forstaerket i at jeg ville tage det dykkercertifikat.
Fredag skulle vi igen ud paa oerundtur, denne dag skulle vi bare koere den anden vej. Foerste stop var denne dag ved et kaempe tempel, superflot og enorm Buddha, dette tempel var et sted for turister, saa her var det ikke saa vigtigt at vi daekkede vores skuldre og knae, som vi ellers skal goere naar vi gaar i templer. Efter at have besoegt et vandfald, hvori vi kunne bade koerte vi til et sted hvor vi saa hvordan kokostrae blev udnyt - super flot haandvaerk.
Denne eftermiddag blev igen brugt paa dykkercertifikat, hvor vi skulle have teori, saa vi ville vaere klar til vores dyk i havet i weekenden.

I kan lige hurtig faa weekenden med her ogsaa. Den stod nemlig paa dykning, fra tidlig morgen til midt eftermiddag. At komme ud i det store hav og dykke, var selvfolgelig noget jeg havde glaedet mig til, men jeg var samtidig lidt spaendt - det er jo en helt anden verden. Vi skulle i dag dykke ved Koh Tao, som viste sig at vaere virkelig smukt, vandet var helt klart og turkis. I vandet skulle vi foerst lave nogle oevelse, de som vi ogsaa havde lavet i poolen og derefter dykkede vi bare lidt rundt og fik kendskab til den helt nye og vidunderlige verden. Jeg havde slet ingen tidsfornemmelse dernede og pludselig var det bare forbi og vi skulle have middagsmad paa baaden. Herefter lavede vi igen lidt oevelser i vandet og ellers dykkede vi bare rundt og her laerte jeg saa at koral er skarpe, svoem ikke for taet paa dem.
Men hold da op hvor er det en flot verden dernede, store fiskestimer af de flotteste fisk og alle de farver der er dernede, det er saa fantastisk - saa glad for at jeg valgte at tage dykkercertifikat.
Loerdag aften var der Bad Taste party, hvor os der dykkede ikke kunne drikke, fordi vi skulle ud igen soendag.
Soendagen blev brugt i havet ved Marine Land ogsaa et virkelig flot sted, vandet er jo simpelthen bare saa flot hernede. Igen idag stod den paa lidt oevelser og ellers bare dykning. Denne dag saa jeg en soeslange, den farligste, den er saa giftig at hvis du bliver bidt, doer man inden for 30 sek. det er fuldstaendig vildt. Den er heldigvis saa lille, at den kun kan bide mellem finger, oererne og munden.
Da vi denne aften havde lavet vores test, var dykkercertifikatet i hus - yes, hvor er det fedt at have muligheden for at opleve den vidunderlige verden der gemmer sig under havets overflade.

New Zealand slut, Thailand begynd, mandag d. 13 april 09

Denne dag startede tidligt, ligesom saa mange andre dage paa NZ havde gjort. Denne var bare lidt specielt, vi skulle rejse fra New Zealand, 2 maaneder var allerede gaaet - urtoligt, 2 helt fantastiske maaneder af mit liv, hvor jeg virkelig har foelt livet.
Vi skulle denne dag alle staa pakket og klar til afgang kl. 5.35 ogsaa sidde i bussen i 2,5 timer, for at naa vores fly i Christchurch lufthavn. Vi var faktisk overraskende alle sammen klar 5 min. foer tid denne dag, maaske foerste gang paa hele turen og alt gik som smurt og vejret var skoent, lige indtil vi naaede lufthavnen. Vores fly skulle lette ved en 10.50, men der var saa meget taage at flyet faktisk ikke engang var landet endnu, det betoed af vi fik lov at vente ca. 4 timer paa flyvet, hvilket saa ogsaa betoed at vi hoejest sandsynlig ikke ville naa flyet i Singapore til Thailand.
Og nej vi naaede ikke vores fly til Thailand, det betoed at vi fik et doeng i Singapore, med alt betalt - luksus, det var virkeligt et laekkert hotel, i forhold til de hostels vi havde vaeret vant til i NZ. Efter at have vaeret vaagen i naesten 24 timer, traengte jeg til lidt soevn.

Luksus med badekar paa vaerelset og ja man er laekker naar man brugt saa mange timer i lufthavne og fly.


Dagen efter brugte jeg med Mie, Wegeberg og Johan, hvor vi tog op i Singapore Flyer - et kaempe pariserhjul, hvor vi kunne se rigtig meget af Singapore, det var en rigtig hyggelig tur.
Vi var tilbage paa hotellet ved en 16 tiden og skulle tilbage til lufthavnen kl. 17, bare for at vaere der i god tid. Det var rimelig vigtigt at vi naede vores fly denne gang, da vi jo allerede var en dag bagud i kalenderen.

Horse Trekking og hvalsafari, den 12 april 09

Jeg har i dag vaeret ude at ride sammen med 3 andre fra gruppen og vores leder. Vi red i ca. en time og red paa en masse forskellig terraen og selvfoelgelig i en smuk natur. Vi kom igennem nogle smaa vandloeb, en ret hyggelig tur.

Jeg havde faaet en hest ved navn Madam, det skulle vaere en meget stille og rolig hest, da jeg jo aldrig rigtig har proevet at ride foer og det var en meget stille hest, det gad jo naermest ikke at gaa. Paa et tidspunkt fik vi ogsaa lov til at gallopere, ret sjovt, men en meget maerkelig fornemmelse, naar man ikke goer det paa den rigtige maade.

Hvalsafari er der ikke saa meget at skrive om, for vi saa faktisk slet ingen, men ledte paa haveti hele 2 timer og igen idag fik man det en smule daarligt af at sejle. Der har ikke vaeret hvaler her i snart en uge nu og faktisk lidt et mysterium hvor de er blevet af.

Delfinsnorkling, den 11 april 09

Mit vaerelse havde simpelthen trukket det lange straa ved lodtrakningen om, hvem der skulle om kl. 4.30 - dejligt at komme op fra morgenen ikke?! Ej, det var ikke saa slemt og slet ikke naar man vidste at det var faar at komme ud og svoemme med delfiner.

Inden vi skulle ud med baaden skulle vi lige have vaaddragter og snorkeludstyr paa og vi var cirka klar til at komme i vandet kl. 6.30 og vi fik derfor set en rigtig flot solopgang, man er bare meget taettere paa naturen hernede og paa en maade mere opmaerksom paa den, det er saa fedt hernede!

Baadturen ud paa det aabne hav var ikke den sjoveste, der var kaempeboelger og nogle fik det skidt, jeg kunne ogsaa godt maerke det, men ud at svoemme med vilde delfiner, det skulle jeg!

Vi sejlede ud og fandt en kaempe flok delfiner og naar baaden saa stoppede hoppede vi i og snorklede, det var en fantastisk oplevelse, at vaere 2 m. fra en vild delfin, jeg kunne godt blive lidt forskraekket engang i mellem, for de kom virkelig taet paa og selvom delfiner ser soede ud, saa er det jo store dyr. Vi var i vandet ca. 5 gange og svoemmede med den samme flok delfiner hver gang, vi jagtede dem naermest paa havet, men de noed det - de er jo nogle nysgerrige vaesner. Da vi var faerdige i vandet skulle vi have dragterne af og foerst her blev det koldt, selvom vandet kun havde vaeret 14 grader varmt, havde man slet ikke lagt maerke til det det - det var jo bare saa fantastisk. Vi fik lidt varm kakao og kiks og kunne saa se delfinerne springe rundt og lave sjov for os, selvom det havde de nu ogsaa gjort da vi var i vandet. Paa et tidspunkt da vi var i vandet hoppede en delfin op og landede taet paa mig, det var vildt.

Jeg fik taget en masse dejlige billeder af de flotteste og soedeste delfiner. Virkelig en kaempe oplevelse.

Efter en lille lur, skulle vi igen ud og opleve noget nyt. Vi skulle ud at se et faar blive klippet, en lille, men meget sjov oplevelse. Faaret blev klippet paa 3 min. og det var meget langsomt, normalt ville det tage 30 sek. Det var faktisk lidt synd for faaret, det blev mast paa alle mulige maerkelige maader, men naa saadan er det jo bare.

Saa ser man lige mig som en farlig vaedder :P

5 min. fra dette sted var der en saelkoloni og vi var 5 stykker der gik der hen og hvor var de bare soede. De kunne dog ogsaa godt broele, hvis altsaa man kom for taet paa - forstaeligt nok jo.

Super dejlig dag med en masse fantastiske oplevelser i de sidste dage i New Zealand, vi er lige nu i Kaikoura.

2. dag roadtrip, loerdag den 4 marts

Vi koerte fra det gamle hospital ved en 10 tiden og her startede dagens eventyr saa. Vi startede med at koere til Cannibal Bay, hvor der ville vaere chance for at se soeloever og pingviner. Da vi kommer ned paa stranden kan vi umiddelbart ikke se nogle og begynder saa bare at skrive lidt i sandet. Pludselig staar der en vildmand, med stort V, billedet fortaeller vidst det hele, han er ude at loebe hans saedvanlige morgentur og spoerger saa om vi vil loebe med lidt, saa vil han vise os soeloever og pingviner. Vi loeb selvfoelgelig med og kom hurtig til 3 store fede soeloever, han kom rimelig taet paa dem og vi taenkte naar han kunne, kunne vi da ogsaa. Vi satte os ned foran dem for at tage billeder og pludselig rejser de sig op og broeler, fuck man, saa finder man pludselig ud af at soeloever er farlige og kan loebe rimelig staerk. (Det er altsaa ikke for sjovt at de hedder soeLOEVER).

Vi loeb med vores vildmand videre til en anden strand, hvor han tidligere paa dagen havde set en pingvin, saa maaske var vi heldige. - Og det var vi!!! :D Paa en klippe laa en lille ensom pingvin og solede sig, det var rigtig sjovt at se saadan en, man tror jo faktisk ikke de laver andet end at gaa og valdre, som i film.

Herfra gik turen op til et udsigtspunkt, efter hvad manden sagde var det det smukkeste i NZ, jeg har nu set flottere, men det var flot. Paa vej der op skulle vi lege en "leg", vi skulle lukke oejnene og gaa bagved ham ogsaa foerst aabne naar vi var deroppe, det var en lidt underlig foelelse, man var lidt bange for at blive skubbet ud over kanten.. Men han var meget rar. Her forlod vildmanden os saa og vi skulle finde tilbage paa egen haand, det tog lidt tid, men vi kom tilbage og denne gang havde vi igen gaaet forbi soeloever, denne gang med lidt stoerre respekt. Herfre koerte vi til Nugget Point, et fyrtaarn som ligger ved endnu et flot udsigtspunkt.


Da vi koerte videre mod Dunedin, kom vi til at koerer bag ca. 150 faar, som bare gik midt paa vejen og troede de ejede det hele, det var en meget sjov og anderledes oplevelse. Her i New Zealand, er der 3,4 millioner faar, det er helt sygt, faktisk har der engang vaeret 8 millioner, men det er gaaet meget tilbage.
Om eftermiddagen ankom vi til Dunedin, hvor vi besluttede at overnatte de to naeste dage. Den foerste aftebn gik vi ud og spiste rigtig laekkert mad og fik en vild laekker brownie med is og frugt til dessert.

Bungy Jump, fredag den 3 april 09

Paa vej hjem i bussen fra milford sound taenkte jeg igen paa Bungy jump, skulle jeg goere det, det var sidste chance jeg havde og jeg blev enig med mig selv om at jeg ville fortryde det, hvis ikke jeg gjorde det. Saa da vi kom hjem fra Milford Sound, gik jeg direkte ned og bestilte tid til neste dag kl. 11, dette blev starten paa vores roadtrip.

Her staar jeg saa og er rigtig meget bange.. aaaarg...

Fredag tog Wegeberg, Anne Julie, Cecilia og jeg ud og hentede vores bil, vi havde bestilt en med manuel gear, men det viste sig at vi skulle koere i en med automat gear - og saa har jeg jo saa ogsaa laert det og det er faktisk utrolig dejligt at koere med, isaer naar man skal koncentrerer sig om en masse andre ting.
Anne Julie der proever at faa alle vore ting til at vaere der, godt vi valgte en stationcar!

Efter vi havd faaet pakket bilen, var vores foerste stop Kawarau Bridge, netop hvor Bungy Jump startede i tidernes morgen og hvorfra jeg skulle springe. - Puha, hvor var jeg nervoes, hvorfor havde jeg dog meldt mig til det, men paa den anden side ville jeg ogsaa bare goere det. Paa vejen derud var jeg meget stille og faktisk var det foerst da jeg stod og skulle til at hoppe, at jeg begyndte at sige noget. Manden der skulle hjaelpe mig var ikke saerlig forstaende for at jeg var bange, jeg var bange for t elastikken ikke holdt og han sagde bare at det vidste man jo aldrig osv. Hoppe det skulle jeg jo, jeg kom ud paa rampen og skulle fokusere paa et punkt og saa begyndte han at taelle ned fra 5, allerede da han kom til 4 sagde jeg stop stop stop og saadan blev det ved et par gange, tilsidst sagde han, nu goer du det ellers stopper vi og saa sprang jeg. Fuuuuuck, jeg ved slet ikke hvad jeg taenkte, det var en vildt ubehagelig fornemmelse bare at vaere der i luften, men samtidig var det ogsaa totalt fedt. Det er bare noget der skal goeres, at springe Bungy jump bliver nok aldrig sjovt, men det er fedt. Jeg tror 2. gang ville vaere bedre, der ved man hvad der skal ske, men saadan er det jo med alt.

Og her har jeg saa taget springet, saa sejt.

Da jeg bare hang og skulle til at ned i baaden, som skulle sejle mig ind til breden foelte jeg slet ikke jeg havde nogle kraefter og mine ben gjorde bare saa ondt og rystede, det foeltes som om jeg havde haft krampe i dem.
Det er bare det sygeste jeg nogensinde har gjort, men hvor er jeg glad for at jeg gjorde det!!!

Saadan skrev Wegeberg om mit Bungy Jump
"Her staar Gry lige og tager ufattelig meget mod til sig, for det skal der da virkelig til, for at springe 43meter ud i det rene ingenting. Hun var virkelig nervoes, og en overgang troede jeg ikke, at hun ville goere det. For hver gang, der blev talt ned: 5, 4, 3.. Naaede de ikke laengere end til 5, 4, saa sagde Gry: "I can't", og gik to skridt tilbage. Til sidst skulle hun bare presses ud i det, saa hun fik af vide, hvis hun ikke gjorde det nu, ville de stoppe det. Og som den gaeve jyde Gry nu er, gjorde hun det, for de skulle jo ikke bare tage hendes penge, uden hun fik noget for dem ;)"

Vores lille picnic, i en lille by Clyde.

Saa kunne jeg ogsaa begynde at koncentrerer mig om vores roadtrip, vi ville koerer mod Dunedin og saa se hvor vi landede, under turen havde vi en masse stop, hvor vi ville finde nogle faar, men fandt i stedet geder, saa gode landmaend er vi. Det endte med at vi denne dag kom til en meget lille by Owaka, hvor omkring der var en masse spaendende natur og dyreliv at se, men det ville vi foerst se dagen efter. I Owaka overnattede vi paa et gammelt hospital, hospital med stort H, der var stadig sygehussenge paa nogle af vaerelserne og en lang skummel gang og manden der havde stedet var ogsaa lidt mystisk. Men da det jo kun var en nat, skulle vi nok klare det og det gjorde vi ogsaa, vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik spillet lidt dart og saadan.Uden for vores hospital! - Det ser da hyggeligt ud.

Det var super dejligt at vaere paa roadtrip, bare at vaere 4 piger og intet er planlagt, vi ville bare se hvad vi havde lyst til og saa koere efter det og dumpe ind paa et hostel.
Her startede vores Roadtrip, flot bil!

Milford Sound, torsdag og fredag (2-3 april 09)

Baaden vi skulle sejle med, den var nu meget hyggelig, selvom pladsen var lidt traeng.

Endnu engang skulle vi paa en smuk tur, foerst et par timer i bus, med en masse stop undervejs og dernaest skulle vi sejle i Milford sound. Det er en bugt/fjord, som ligger i Fiordland Nationalpark, et hel storslaaet natur. Et af de steder vi stoppede med bussen var ved Mirror Lake, en soe hvor det hele bare genspejles paa en hel fantastisk maade.


Vi sejlede ud ved en 16 tiden og turen startede med det samme rigtig flot, med klipper paa hver side, hvor der flere steder loeb smaa og store vandfald ned af. Vi sejlede paa et tidspunkt lidt taettere paa en klippe med vandfald og kunne her se en regnbue, der blev dannet under vandfaldet, et andet sted kom vi helt taet ind paa nogle saeler som laa og tog sol og legede, det er nogle hyggelige vaesner :)


Ved en 18 tiden holdt baaden stille og herud fra kunne vi saa endten sejle i kajak eller komme med en speedbaad lidt andre steder hen, Wegeberg, Anne Julie og jeg valgte at tage en tur med speedbaaden. Her kunne vi begynde at se den smukke sol nedgang, men da vi kom tilbage til baaden var den blevet endne smukkere, det er saa fantastisk at sidde midt paa havet og se solnedgang.Anne Julie og jeg paa tur i speedbaaden, hvor vi hoerte lidt om stedet.


Solnedgang torsdag aften og saa lige med et skib i horisoten, saa perfekt - Mor, jeg ved du er midsundelig!


Fredag vaagnede jeg kl. 7, ved lyden af en motor der gik igang, man skulle virkelig sove tungt, for ikke at vaagne ved det. Men det var fint nok at komme op, for her stod et kaempe morgenbuffet klar og vi begyndte saa smaat at sejle ind mod land. Vi var i land ved en 9-tiden og bare for at proeve det, tog vi lige bussen tilbage til Queenstown.

Route Burn track 35 km, den 29 og 30 marts 09

Her starter vores lange tur (Freja og jeg)

Soendag morgen startede tidligt med morgensang for Mie, hun havde foedselsdag og vi skulle op og have morgenboller, inden vi skulle starte vores lange gaatur. Vi blev hentet kl. 8 og skulle saa koere i 2 timer, inden vi naaede til rutens begyndelse og vi kunne starte med at gaa ved en 10 tiden og vejret var super til at gaa i. Undervejs holdt vi nogle smaa pauser og gik da ogsaa forkert et par gange, men vi havde masser af tid og kunne bare nyde den natur vi var omgivet af - endnu engang smuk natur. Vi gik forbi de flotteste vandfald, op af de stejleste bjerge og det var super haardt, men samtidig var det ogsaa bare rigtig skoent bare at gaa i sit eget tempo og lytte til naturens lyde. Det meste af turen gik jeg med Mie og vi havde en hyggelig dag og var godt til at holde nogle Marie-kiks med nutella pauser - laekkert (man skal spise lidt usundt paa saadan en lang tur). Paa denne rute kunne vi drikke af kilder vi fandt og vandet her smagte super godt!


Den sidste del af soendagens tur var rimelig haard, med oppakning paa ryggen, oem i hele kroppen, traet i hovedet og vejret var blevet daarligere, vi gik faktisk inde i skyer nogle gange, saa lavt hang de elller ogsaa var vi bare hoejt oppe. Heldigvis varede det ikke laenge inden vi var i hytten vi skulle overnatte i, her skulle vi sove en sovesale, sammen med andre der ogsaa havde gaaet turen, de fleste gaar ruten paa tre dage, men da vi var lidt tidspresset gjorde vi det paa 2 og det kan man ogsaa sagtens.
Vi var ved hytten ved en halv 6 tiden og vi manglede stadig 4 andre. Klokken kvart i 7 dukkede 3 af dem op og havde ikke set den sidste i lang tid. Det er sgu ikke sjov at sidde midt i ingenting, ingen signal paa telefonen og en af holdkammeraterne er vaek i bjergene. Vi vidste det ville blive moerkt ved en 20 tiden og begyndte derfor hurtigt at finde ham der havde hytten, sa han kunne hjaelpe. Manden ville lige give hende en halv time mere og ellers ville han saette noget igang. Da hun endnu ikke var kommet efter en halv time, skulle vi give en beskrivelse af hvordan hun saa ud osv., virkelig scary. Vi vidste alle sammen at turen var haard, med smalle steder og klipper, og hvordan ville den saa ikke vaere at gaa i moerke, vi var saa nervoese. Da kl. var 20.45 dukkede hun heldigvis op, meget udmattet og klam - hun havde vaeret tapper! Og hvor vi glade! Det viste sig at hun var gaaet forkert op af et bjerg og hun saa derfor var blevet den bagerste i gruppen, det skal lige siges at hun selv valgte at gaa selv, selvom vi andre ikke var glade for det. Hun har heldigvis laert af det og jeg tror aldrig hun gaar alene paa ukendte steder mere.

Frokostpause mandag, med kun 3,4 km. tilbage af hele turen. (Katrine, Signe, Mie og Cecilia (dem bagved kender vi ikke :P))

Efter en meget mystisk nat, var vi klar til endnu en dag i bjergene, denne dag skulle vi kun gaa ca. 11-12 km. Denne dag startede med regn, saa det var lidt oev og Naever som jeg fulgtes med kunne naesten ikke gaa efter sit eventyr igaar, hun var fuldstaendig smadret og lignede en der kunne dratte om hvornaar det skulle vaere. Mie og hende byttede paa en tidspunkt rygsaek, saa hun fik den letteste og det gik saa lidt nemmere. Vi naaede heldigvis vores bus som koerte kl. 14, vi var der 2 min. i og var meget traette efter 35 km. ude i meget forskelligt teraen.



Endelig faerdig og saa 3,5 timer i bus - faerdig.

Mountain Biking, loerdag den 28 marts 09

Denne dag skulle jeg ud i bjergene og koere moutain bike med Mie, freja og Johan. Da vi ankom fik vi tildelt en masse udstyr og fik at vide at vi nok ikke kom hjem uden skraemmer. Med alt dette udstyr blev vi koert ud til Skippers Canyon (et omraade), faktisk viste det sig at vi skulle koere ned af New Zealands farligste vej, paa disse cykler, de mindede mig faktisk mere om en BMX-cykel, de havde vildt gode fjedre i og var en smule mystiske at koere pa, derfor startede vi ogsaa med at koere ude paa vejen. At vejen var saa vild som den var, havde jeg ikke regnet med, men det gik saa hurtigt ned af og med skarpe sving, at hvis man ikke bremsede nok, ville man flyve ud over skranten og der var altsaa ingen autovaern, saa det var bare lige ned. Heldigvis gik det godt og vi havde ingen styrt, men hele min krop sitrede fordi jeg havde spaendt saa meget i det jeg cyklede ned af.
Da vi var kommet sikkert ned blev vi igen koert op hvor vi startede og skulle saa cykle ned igen, men her paa en lille sti nede i dalen, denne sti var vild og mega sjov at koere paa. Paa stien koerte vi i mudder, ned af sten og igennem et vandfald. Koeer stod lige ved siden af os og nogle steder laa der lort paa stien, saa om det var mudder eller lort vi fik i hovedet, ved jeg ikke.
Paa denne sti var jeg ved at styrte et par gange, men jeg klarede den, men Freja styrtede, det saa fuldstaendig vildt ud, lige pludselig ser jeg bare en cykel komme flyvende gennem luften og lande uden for banen, hvor Freja ogsaa laa, heldigvis skete der ikke noget!
Da vi igen var kommet ned i sikkerhed, koerte vi et stykke viedere i bil og blev saa hentet af en helikopter og kunne saa se hele Skippers Canyon oppe fra, det var saa flot og en fed oplevelse at flyve i helikopter.

Skydiving - torsdag den 26 marts 09

Vaagnede denne dag op med sommerfugle i maven, lidt nervoes for hvad der skulle ske. Jeg var ikke bange for det der skulle ske, men spaendt. Jeg skulle skydive! :D
Kl. 9.15 skulle vi vaere ved det selvskab vi skulle springe med, her fik vi en masse informationer og saa videoer fra tidligere spring, bare for at goere os lidt mere nervoese. kl. 10 tog vi hen til det sted hvor det hele skulle foregaa, jeg skulle i fly med Anne Julie og Signe, vi var det naestsidste hold der skulle op. Vi havde alle valgt at springe 15.000 ft. som er det hoejeste, men da vi kom derud fik vi at vide at vi nok kun komme op i 9000 ft., da vejret var for daarligt. Det var lidt traels, naar man endelig skulle hoppe, men det var jo for vores egen sikkerhed og egentlig (set i bagspejlet) tror jeg hellere ikke jeg ville kunne maerke forskel, ja har jo aldrig proevet det foer.
Jeg fik en kvindelig instruktoer, hvilket jo selvfoelgelig ogsa er meget mere sikkert, kvinder har jo styr paa alt hvad de laver!!! Jeg var den foerste mand ombord paa flyet og dermed den sidste der skulle springe, vi sad vildt taet i flyet - tre springere med instruktoer + en kameramand til hver. Under flyveturen blev jeg spaendt fast til min instruktoer Nickie, og fra at sidde stille og rolig i flyvet og kigge paa de andre springe ud, var det lige pludselig mig der skulle springe. Det gik saa staerkt, at jeg slet ikke taenkte, og den bananstilling jeg skulle lave under det frie fald glemte jeg naesten helt, men alt sammen gik godt og det frie fald var saa fedt, her maerkede jeg ogsaa regn/sne.
Da faldskaermen foerst kom ud, var resten af turen stille og rolig og udsigten var bare saa smuk og skulle nydes.

Skydive var virkelig en fed oplevelse og jeg vil gerne goere det igen!

Lake Matheson den 23 marts 09

Afgang fra fox ogsaa mod Queenstown. Denne dag stod vi tidligt op og koerte ud til Lake Matheson, for at se solopgang. Dette sted er New Zealands View of the view!

Det var saa smukt ogsaa selvom om der var en del skyer paa himlen, stilheden der

saadan et sted er bare fantastisk, jeg kunne have siddet og bare kigget i flere timer.

Fox Glacier den 22 marts 09

I loebet af vores rundrejse i New Zealand har vi vaeret rigtig mange steder, og allesammen har vaeret noget helt for sig selv. New Zealands natur er jo simpelthen bare saa fantastisk og saa ubeskrivelig. Paa nordoeen saa vi dejlige strande, palmer og maerkede varmen og nu er vi saa paa sydoeen, hvor det er lidt koeligere, da det er efteraar, vi har dog ikke rigtig oplevet det daarlige vejr, vi har naesten haft 20-25 grader paa sydoeen hver dag.

Men alligevel er der is og sne paa bjergene og saa er der glacier og jeg har vaeret paa glaciervandring i Fox. For at gaa paa disse glacier skulle vi have pigge under vores sko, og jeg fik lov til at beholde mine egne vandrestoevler paa, de kunne nemlig have de pigge paa, andre fra holdet skulle laane nogle - heldige mig. Selve glacierturen startede med et flat landskab, hvorfra man kunne se glacieren og rindende vand, som loeb fra isen, smuk natur. For at komme op paa glacieren skulle vi gaa et stykke vej, foerst skulle vi igennem noget lignende en regnskov, hvor vi kunne drikke af kilder, vildt fedt og det smagte helt fantastisk. Her saa man virkelig NZ's natur, is og regnskov paa samme sted. da vi kom op paa glacieren fik vi sat vores pigge paa skoene og saa en stav i haanden og da det blev lidt koeligere roeg hue og handsker ogsaa lige paa ogsaa ellers afsted. Og hvor var det smukt og helt fantastisk, isen var jo sindsyg tyk og det var bare en hel speciel oplevelse at gaa rundt der paa et saa tykt lag is, isaer naar man lige har gaaet igennem en regnskov. Isen havde mange forskellige farver, alt efter hvor man kiggede hen, det var saa flot. Nogle steder var der lavet trapper saa man bedre kunne komme op af isen, andre steder var den bare naturlig, med revner og ishuler.

En fantastisk dag med super godt vejr, selvom det var koldt, glemte man det helt naar man gik der, det var saa fedt!

Nelson, Bryllup den 17 og 18 marts 09

Efter en 3 timers smuk faergetur fra den varme nordoe til den lidt koldere sydoe, ankom vi til Nelson. I Nelson skulle vi moedes med et andet DSC-hold og vi havde planlagt et bryllup, et bryllup betyder at der skal holdes polteaben (undskyld stavemaade). Dette holdt vi den dag vi ankom, vi havde gommen paa vores side og var saa hans familie. Aftenen blev ret vild, faktisk var det lidt synd for Anders, man maa sige at det var et rigtig polteaben han fik sig der, en masse bodytequilaer, smurt ind i floede og chokoladesause og tilsidst en skoenhedsoperation (mand - dame). Anders blev rigtig fuld og var dermed klar til at holde sit bryllup naeste dag ;)

Brylluppet startede kl. 17.00 hvor vielsen fandt sted, herefter gik vi hen til den resturant vi havde "lejet", her fik vi en 3-rettersmenu, imens alle spillede deres tildelte roller. Vores hold var alle familie af gommen og jeg hans nevoe Rasmus, som var skater, gik med Ipod i oerene hele tiden og var stortset ligeglad med alle. Alle spillede deres roller vildt godt og under middagen blev der holdt taler, sunget osv. og det gjorde bare at det blev et virkelig godt bryllup. Efter middagen gik vi ovenpaa, hvor vi havde faaet stillet et festlokale til raadighed, her blev festet igennem og alle havde en rigtig god aften og selvfoelgelig blev der ogsaa danset brudevals.

(Ken og jeg)