Bungy Jump, fredag den 3 april 09

Paa vej hjem i bussen fra milford sound taenkte jeg igen paa Bungy jump, skulle jeg goere det, det var sidste chance jeg havde og jeg blev enig med mig selv om at jeg ville fortryde det, hvis ikke jeg gjorde det. Saa da vi kom hjem fra Milford Sound, gik jeg direkte ned og bestilte tid til neste dag kl. 11, dette blev starten paa vores roadtrip.

Her staar jeg saa og er rigtig meget bange.. aaaarg...

Fredag tog Wegeberg, Anne Julie, Cecilia og jeg ud og hentede vores bil, vi havde bestilt en med manuel gear, men det viste sig at vi skulle koere i en med automat gear - og saa har jeg jo saa ogsaa laert det og det er faktisk utrolig dejligt at koere med, isaer naar man skal koncentrerer sig om en masse andre ting.
Anne Julie der proever at faa alle vore ting til at vaere der, godt vi valgte en stationcar!

Efter vi havd faaet pakket bilen, var vores foerste stop Kawarau Bridge, netop hvor Bungy Jump startede i tidernes morgen og hvorfra jeg skulle springe. - Puha, hvor var jeg nervoes, hvorfor havde jeg dog meldt mig til det, men paa den anden side ville jeg ogsaa bare goere det. Paa vejen derud var jeg meget stille og faktisk var det foerst da jeg stod og skulle til at hoppe, at jeg begyndte at sige noget. Manden der skulle hjaelpe mig var ikke saerlig forstaende for at jeg var bange, jeg var bange for t elastikken ikke holdt og han sagde bare at det vidste man jo aldrig osv. Hoppe det skulle jeg jo, jeg kom ud paa rampen og skulle fokusere paa et punkt og saa begyndte han at taelle ned fra 5, allerede da han kom til 4 sagde jeg stop stop stop og saadan blev det ved et par gange, tilsidst sagde han, nu goer du det ellers stopper vi og saa sprang jeg. Fuuuuuck, jeg ved slet ikke hvad jeg taenkte, det var en vildt ubehagelig fornemmelse bare at vaere der i luften, men samtidig var det ogsaa totalt fedt. Det er bare noget der skal goeres, at springe Bungy jump bliver nok aldrig sjovt, men det er fedt. Jeg tror 2. gang ville vaere bedre, der ved man hvad der skal ske, men saadan er det jo med alt.

Og her har jeg saa taget springet, saa sejt.

Da jeg bare hang og skulle til at ned i baaden, som skulle sejle mig ind til breden foelte jeg slet ikke jeg havde nogle kraefter og mine ben gjorde bare saa ondt og rystede, det foeltes som om jeg havde haft krampe i dem.
Det er bare det sygeste jeg nogensinde har gjort, men hvor er jeg glad for at jeg gjorde det!!!

Saadan skrev Wegeberg om mit Bungy Jump
"Her staar Gry lige og tager ufattelig meget mod til sig, for det skal der da virkelig til, for at springe 43meter ud i det rene ingenting. Hun var virkelig nervoes, og en overgang troede jeg ikke, at hun ville goere det. For hver gang, der blev talt ned: 5, 4, 3.. Naaede de ikke laengere end til 5, 4, saa sagde Gry: "I can't", og gik to skridt tilbage. Til sidst skulle hun bare presses ud i det, saa hun fik af vide, hvis hun ikke gjorde det nu, ville de stoppe det. Og som den gaeve jyde Gry nu er, gjorde hun det, for de skulle jo ikke bare tage hendes penge, uden hun fik noget for dem ;)"

Vores lille picnic, i en lille by Clyde.

Saa kunne jeg ogsaa begynde at koncentrerer mig om vores roadtrip, vi ville koerer mod Dunedin og saa se hvor vi landede, under turen havde vi en masse stop, hvor vi ville finde nogle faar, men fandt i stedet geder, saa gode landmaend er vi. Det endte med at vi denne dag kom til en meget lille by Owaka, hvor omkring der var en masse spaendende natur og dyreliv at se, men det ville vi foerst se dagen efter. I Owaka overnattede vi paa et gammelt hospital, hospital med stort H, der var stadig sygehussenge paa nogle af vaerelserne og en lang skummel gang og manden der havde stedet var ogsaa lidt mystisk. Men da det jo kun var en nat, skulle vi nok klare det og det gjorde vi ogsaa, vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik spillet lidt dart og saadan.Uden for vores hospital! - Det ser da hyggeligt ud.

Det var super dejligt at vaere paa roadtrip, bare at vaere 4 piger og intet er planlagt, vi ville bare se hvad vi havde lyst til og saa koere efter det og dumpe ind paa et hostel.
Her startede vores Roadtrip, flot bil!